Kameratyper

Kameratyper

Vær opmærksom på at visse kameraer faktisk ikke rigtigt passer ind i nogen af genrerne, idet de kan have kvaliteter der gør at de vil passe ind i flere af hovedkategorierne.

Ultrakompakt / poket size

ultrakompakt

Ultrakompaktkameraer er betegnelsen for de fysisk mindste digitalkameraer. De kaldes undertiden også “pocket size”, idet de vil kunne ligge i en lomme uden besvær.

Den lille størrelse kommer dog på bekostning af en række punkter for billedkvaliteten.

Grundet den mindre objektivåbning, har ultrakompaktkameraer oftest en større tendens til kromatisk aberration og en lavere lysledeevne.

Fordi der trænger mindre lys ind, så bliver sensoren nødt til at modkompensere ved at signalforstærke kraftigere – med mere billedstøj til følge.

Kameraproducenterne er dog ved at få fint styr på ultrakompaktkameraerne, og flere af dem leverer faktisk en overordnet flot billedkvalitet i dag.

Kun de allerfærreste kan dog indstilles manuelt, og grunden til det er, at de ikke er beregnet på fotoentusiaster. De skal sælges på designet og størrelsen.

Det gode ved ultrakompaktkameraer er naturligvis at de nemt kan tages med overalt, uden at man føler sig generet af at bære rundt på et kamera.

Teknisk set ser man typisk ca. 35-115mm objektiver på ultrakompaktkameraer, svarende til 3x optisk zoom.

Fordele:

– Versatilt; kan tages med næsten overalt

– Diskret; nemmere billedtagning uden at blive opdaget

– Nemt at enhåndsbetjene

– Kan fås fra relativt lave priser og opefter

– Oftest ingen optisk søger, såfremt man ønsker at spare batteri og vil undgå at bruge den strømslugende skærm som søger

Ulemper:

– Billedkvaliteten

– Som regel ingen manuel kontrol, og hvis der endeligt er, så er tilgangen hertil gemt væk i menuer der tager kostbar tid at bladre sig igennem

Standard kompakt / middle size

kompakt

Kompaktkameraer er egentlig en generel betegnelse, der også medindbefatter ultrakompaktkameraer. Når kompaktkameraer kommer op i en fysisk større størrelse, ser vi imidlertid at man oftest får en noget højere billedkvalitet og flere muligheder til pengene, end med ultrakompakt.

Objektivet er blevet lidt større, og kameraerne fylder også mærkbart mere end ultrakompaktkameraer. Et standard kompakt i middelstørrelse kan dog sagtens ligge i en jakkelomme eller i en bæltetaske.

Denne type kameraer fås typisk med 3x optisk eller visse endda op til 5x optisk zoom. Om man får mere vidvinkel eller tele er forskelligt fra kamera til kamera.

Bemærk at jo større zoomområde kameraet skal dække over, desto lavere kvalitet bliver optikken oftest. Eks. er de fleste 3x zoom objektiver, skarpere og leverer flottere kontrast, end 12x zoom objektiver.

Fordele:

– Høj ydelse til pengene mht. billedkvalitet

– Ofte mulighed for fuldmanuel betjening, dog ikke hos alle

– Nemt at have med sig

– Kan fås fra ret lave priser og opefter

Ulemper:

– Ingen som sådan; man får hvad man betaler for, hvilket er en hel del, men så heller ikke mere.

Semikompakt / dSLR-like

semikompakt

Semikompaktkameraer der i funktionalitet minder om spejlreflekskameraer, har mange muligheder og er bygget til entusiaster der ikke er klar til at tage springet op til spejlreflekskameraer.

Denne type kameraer har en højere kvalitet end kompaktkameraer både hvad angår sensor, objektiv og muligheder. Kontroller og virkemåde virker i større eller mindre omfang (alt efter kameramodel) som et spejlreflekskamera. Objektivet kan dog ikke udskiftes, men man kan til gengæld benytte forsatser. Ligeså kan man i de fleste tilfælde benytte filtre.

På visse modeller kan man endda også benytte ekstra blitz, der monteres på toppen af kameraet.

Lær mere om fotografiet her

RAW-formatet kan benyttes på visse kameraer; de fleste kameraer leverer billeder i JPEG-formatet, idet det fylder væsentligt mindre. Men den største detaljegrad og de fleste muligheder mht. efterbehandling i eks. Adobe Photoshop, får man hvis man kan få billederne i RAW-formatet. RAW betyder “rå” på dansk, og det er netop kameraernes råformat; stort set ubehandlet af kameraets software, så du selv kan optimere som du vil. Det lyder frygteligt bøvlet og indviklet, men de fleste digitalkamera producenter leverer faktisk fremragende RAW-software der gør det en hel del nemmere at arbejde med.

Fordele:

– Høj billedkvalitet til pengene

– Mulighed for brug af diverse ekstraudstyr

– God ergonomi

– Ofte mulighed for at skyde i RAW

Ulemper:

– Ikke specielt handy størrelse

– Priserne kan være meget tæt på ægte spejlrefleks nu om dage

Ultrazoom

Dette er en relativt ny klasse af kameraer. Med ultrazoom taler man om kameraer med ca. 10x optisk zoom (typisk ses 35-380mm) eller mere (teks. 35-420mm = 12x optisk zoom).

Ultrazoomkameraer kan faktisk både være af typen kompakt og semikompakt, alt efter hvilken model vi taler om.

Ultrazoomkameraer giver derfor ofte ikke nødvendigvis en højere billedkvalitet end almindelige kompaktkameraer – men derimod får man et kraftigt zoomobjektiv, og i mange tilfælde også billedstabilisering.

Mht. billedstabilisering, så kan dette KRAFTIGT anbefales når vi snakker ultrazomkameraer. Billedstabilisering kan udføres enten i objektivet (optisk billedstabilisering) eller på sensoren (CCD stabilisering). Stabilisering er essentielt ved så høje brændvidder som her, idet man ellers oftere kan ende med rystede billeder.

Fordele:

– Stor zoomrange til pengene

– Mulighed for flot billedkvalitet til pengene

– Oftest mulighed for fuldmanuel kontrol

– Oftest mulighed for brug af ekstraudstyr såsom forsatser, blitz og filtre

– Undertiden mulighed for at skyde i RAW

Ulemper:

– Ingen som sådan; man får hvad man betaler for, men kommer ikke op på spejlrefleks-kvalitet og opnår dermed ikke samme muligheder som med spejlrefleks.

Spejlrefleks / dSLR

dslr

Kameraer med udskiftelig optik og blitz, kaldes under ét for systemkameraer. Et sådan eksempel er dSLR.

På engelsk kalder man spejlreflekskameraer for SLR. SLR står for Single Lens Reflex. Når man undertiden skriver dSLR, så står det lille d for “digital”. Grunden til at vi kalder det spejlreflekskameraer, er at vi via et spejl, kigger direkte ud gennem objektivet.

Spejlet sidder i vejen for sensoren, og dette gjorde det umuligt at bruge skærmen som søger, og optage film. I de seneste år er begge ting gjort mulige, og producenterne har forskellige kreative løsninger på dette. Nogen klapper spejlet op under optagelse og liveview, mens andre har en prisme og/eller en ekstra sensor. Ved filmoptagelse oplever man i stor grad i dag, “rolling shutter”-fænomenet, der gør hurtige bevægelser mærkelige at se på, på filmen.

Et spejlreflekskamera er altså optimeret med henblik på billedtagning, og henvender sig derfor mere til entusiaster og professionelle, alt efter hvilken prisklasse vi taler om.

På et spejlreflekskamera kan du skifte hele objektivet. Når et objektiv ikke skal spænde over for forskellige brændvidder (dvs. for mange gange optisk zoom) så kan det bygges i højere kvalitet. Og netop kvalitet er det der er i højsæddet i spejlrefleksverdenen.

I dag kan spejlreflekskameraer fås fra ca. 2.500 kroner. Et semiprofessionelt spejlreflekskamerahus kan erhverves for ca. 5.000 kroner, og professionelle kamerahuse begynder fra lige omkring 15.000 kroner og ender oppe over 100.000 kroner for specialiserede mediumformatkameraer.

Objektiver kan ligeledes købes både billigt og meget dyrt; de spænder fra omkring 500 kroner og opefter, og ender på svimlende summer hvor kun pengepungen sætter grænsen.

Muligheden for brug af ekstra blitz er her naturligvis også, sammen med muligheden for batterigreb/vertikalgreb. Et batterigreb er et greb der monteres på kameraet, og indeni det er der plads til ekstra batterier, så man ikke behøver at bekymre sig for at løbe tør for strøm. Derudover forbedrer batterigrebet ergonomien når man skyder verikalt (hvorfor det også kaldes vertikalgreb), idet grebet selv har en ekstra udløserknap (og typisk også kontrolhjul og knapper) som er placeret perfekt når man skyder vertikalt.

Der er lagt stor vægt på den manuelle kontrol; fotografen skal have nem tilgang til selv at kunne indstille sit kamera præcist som han/hun vil have det, og ergonomien er derfor rigtigt god.

Fordele:

– Meget høj billedkvalitet

– Mulighed for montering af diverse tilbehør; objektiver, blitz, filtre, batterigreb med mere…

– Fuldmanuel betjening

– RAW-format understøttelse

Ulemper:

– Visse kan ikke bruge skærmen som søger

– Visse kan ikke optage film

– Fysisk stort

– Kan blive en dyr fornøjelse; ikke bare fordi selve kamerahuset er dyrere end kompaktkameraer, men fordi alt det ekstraudstyr man får lyst på at købe, løber op i det lange løb…

SLT

En ny kameratype, hvor SLT står for Single Lens Transludent. Her er spejlet ofte fastmonteret, og samtidigt semitransparent. På denne måde bevarer man det hurtige fase-detektering autofokus fra SLR, men giver samtidigt muligheden for live view og videooptagelse. Støv og urenheder på sensoren vil også fremkomme mindre ofte end på SLR, fordi spejlet netop ikke klapper op og i hele tiden.

Vi vil typisk sammenligne SLT med SLR, fordi SLR traditionelt set har været referencepunkt.

Fordele:

– Full-time liveview med hurtig fase-detektering AF

– Videooptage mulighed med liveview og hurtig AF

– Mindre slitage på spejlmekanismen

Ulemper:

– Ingen optisk søger (i skrivende stund)

– Ca. 30% af lyset går tabt på sensoren, da det skal ramme AF-enheden. Dette giver et teoretisk højere støjniveau ift. samme sensor i et konventionelt dSLR-system, men i praksis har vi endnu ikke set synlige signifikante forskelle.

– Teknologien er stadigvæk ny, og pioneres p.t. kun af Sony.

Range-finder

Hvor man i alle andre kameratyper kigger ud igennem objektivet (enten via en optisk søger, elektronisk søger eller på skærmen), kigger man ud gennem et hul ovenover objektivet. Dette hul kan arbeje sammen med objektivet og fokusere med, og fordelen er at det man ser, er både større og meget lysere end hvad selv fullframe SLR kan tilbyde.

Ulempen er at man ikke ser præcist dét som objektivet ser, idet hullet man kigger igennem er placeret lidt væk fra objektivet. Det betyder i praksis at der kommer noget med man ikke troede kom med til en side, hvor den modstående side er modsat – her mister man noget man troede man fik med. Dette kaldes parallaksefejl.

Range-finder kameraer er typisk for entusiaster med meget specifikke behov, men samtidigt også en smagssag og temperamentsspørgsmål.

Fordele:

– Større og lysere søger

Ulemper:

– Faren for parallaksefejl

– Kun meget få og oftest ret dyre modeller at vælge imellem

Tutorials om photoshop, portrætfoto, bryllupsfoto, fotojournalismen og meget mere