Lille dybdeskarphed og sort/hvid

Du ved det helt sikkert i forvejen, men måske har du ikke rigtig fået sat   ord på endnu. Jeg gør det gerne: Det er babyguf at fotograferer små børn   med stor blænde og konvertere billederne til sort/hvid. Jeg skal ikke forsøge at gøre mig klog på hvorfor det virker. Jeg slår bare fast, at det   virker. Sort/hvid dur til billeder af børn – og uskarphed dur til babyer.    

Den lille dybdeskarphed opnår du ved at bruge en stor blændeåbning.   Store blændeåbninger er f.eks. f/1,4 og f/1,8. Store blændeåbninger har   den fordel, at de lader en masse lys slippe ind til sensoren. det giver dig   mulighed for at få korte lukkertider – og reducerer risikoen for billeder med  bevægelsesstøj.    

Bevægelsesstøj opstår, hvis du flytter kameraet imens billedet tages.  Jo   længere tid lukkeren er åben, jo større er risikoen for bevægelsesstøj. I   almindelig tale siger vi, at lukkertiden til portrætter helst ikke skal være   længere end 1/60 sekund. Men hvis du fotograferer med lang brændvidde,   f.eks. 200 mm, så kan du trygt regne med, at du ikke skal have længere lukkertid end 1/200 sekund.    

Selvom du ved, at dit billede skal være sort/hvid, så lad være med at   indstille kameraet til sort/hvid. Tag dine billeder i farver og konvertér til Herover ligger Nikolaj og venter på at blive døbt. Han ligger i gudmors sort/hvid når du sidder hjemme, foran computeren. Softwaren i computeren er bedre end kameraets software   arme. Billedet er taget med Asahi Takumar 50 mm f/1,4 (M42-fatning). og computerens software giver dig langt bedre muligheder for at justere konverteringen.

Du kan nemlig selv bestemme om konverteringen skal tage hensyn til højlys, skygge, blå nuancer, røde nuancer osv. Og der er   masser af muligheder for at få lige præcis det udtryk i billedet, som du selv vil være tilfreds med.     På billedet af Nikolaj har jeg brugt et gammelt 50 mm f/1,4 objektiv: Asahi Takumar. Jeg valgte blænde f/1,8   for at få hele Nikolajs ansigt skarpt, og for at få en hurtig lukkertid, satte jeg ISO på 200. Kirken var heldigvis   veloplyst.